Der er grund til at være på vagt, hvis man er en del af en dansk virksomhed eller myndighed, for cybertruslen mod Danmark er tårnhøj.
Husker du dengang, hvor cyberkriminelle primært forsøgte at lokke penge ud af dig ved at foregive, at de var din afdøde ukendte onkel, som du havde arvet en stor sum penge af? Penge, du kunne få, hvis du bare lige sendte dine kontooplysninger eller lignende til vedkommende?
En tid, hvor det ikke nødvendigvis krævede særlig meget opmærksomhed eller agtpågivenhed at gennemskue, at mailene var svindelnumre. Desværre er det ikke længere så nemt at gennemskue de cyberkriminelles metoder.
Da Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste i maj 2018 præsenterede sin vurdering af cybertruslen mod Danmark, lød konklusionen: »Meget høj«
En af de væsentlige årsager til den konklusion er, at de cyberkriminelle i dag er både meget opfindsomme og hurtige i deres søgen efter nye metoder, ofre og indtægtskilder.
Deres angreb mod både myndigheder og virksomheder bliver konstant mere avancerede og komplekse, og derfor stiller cyberkriminalitet i dag helt andre krav til it-sikkerheden hos både myndigheder og i virksomheder.
Betydelig trussel
I CFCS’ vurdering af den generelle cybertrussel mod Danmark lyder det blandt andet, at der er ‘en betydelig trussel fra cyberkriminalitet, der sigter mod at afpresse penge fra myndigheder, virksomheder og borgere. Det er cyberkriminelle netværk, der arbejder organiseret og langsigtet.’
Ifølge analysen er cybertruslen mod Danmark størst på to områder:
- Cyberspionage mod danske myndigheder og private virksomheder som primære mål
- Cyberkriminalitet, hvor afpresning af myndigheder, virksomheder og borgere udgør de primære mål.
Varieret trussel
Når cyberkriminelle slår til, kan virksomheder eller myndigheder blive ramt af alt fra sofistikerede angreb mod finansielle systemer til simple cyberangreb og bedrageriforsøg.
Bedrageriforsøgene er særligt en stor risiko for virksomheder, fordi man kan udføre angrebene uden at have særligt store evner inden for hacking, da det ikke er en særlig teknisk løsning, og derfor kræver den ikke stor viden om hacking.
Desuden ligger der en stor cybertrussel fra kriminelle, som vil forsøge at presse penge ud af blandt andre virksomheder ved ransomware-angreb, hvor de krypterer offerets data og forlanger penge for at gøre data tilgængelig igen.
Cyberspionage forbindes typisk med noget, der især rammer stater, men faktisk kan spionagen også ramme danske virksomheder.
Truslen er især rettet mod forskningstunge virksomheder, men den kan også være rettet mod virksomheder i kraftig international vækst, virksomheder, som er aktive i konfliktområder, eller virksomheder, der arbejder med strategiske ressourcer som olie og gas.
FAKTA:
- Cyberspionage er andre staters brug af cyperkapaciteter til udspionering af andre lande eller virksomheder med det formål at stjæle information. CFCS vurderer, at cyberspionage udgør en sikkerhedspolitisk og samfundsøkonomisk trussel.
- Cyberkriminalitet handler især om berigelse. Cyberkriminelle forsøger at berige sig selv ved for eksempel at tyveri af penge, finansielle oplysninger, bedrageri eller afpresning. Cyberkriminalitet er et globalt fænomen – ofte på tværs af landegrænser.
