Drømmen er 100 %

[fa icon="calendar"] 28-04-16 10:17 / Skrevet af GlobalConnect A/S

Energioptimering_af_datacenter.jpg

Egentlig så man hos GlobalConnect gerne, at man kunne gøre det bare lidt bedre. Men når det kommer til at have et effektiv datacenter, så er der naturlige grænser for, hvor høj udnyttelsesgraden kan blive, selv med den mest moderne teknologi. Det kan man ikke komme uden om. Men det ændrer ikke ved vores drøm som virksomhed.

Ny teknologi til energioptimering

Med løbende investeringer i ny teknologi søger GlobalConnect løbende at optimere driften af de 38 datacentre. Senest med investeringer i ny teknologi, der skal sikre uafbrudt strømforsyning til datacenterfaciliteter i tilfælde af udfald i leverancen af strøm fra elselskaberne. Det er de så kaldet UPS’ere (uninterrupted power supplies), der er blevet skiftet ud med en ny og mere energivenlig teknologi. Det har hævet udnyttelsesgraden til imponerende 99 % med teknologi fra den Schneider Electric, der er blandt de førende internationalt, når der skal energioptimeres.

 

Fra rigtig god til rigtig, rigtig god energiudnyttelse

I forvejen var udnyttelsesgraden høj. Den lå på 95 % før skiftet. ”Vi havde allerede et utroligt energieffektivt system, der formåede at udnytte hele 95 pct. af energien. Men fordi vi driver datacentre i den skala vi gør, så kan vi også forsvare at investere i de små forbedringer, der gør vores systemer bare den smule bedre hele tiden”, forklarer Tore Heide Villund, Senior Group Manager for GlobalConnects datacentre, om beslutningen om at investere i en mere effektiv infrastruktur.

 

"Det er en investering, der betyder noget for det samfund, som vi er en del af"

”Det er ikke en investering, der kan flytte noget for kunder rent økonomisk, men det er en investering, der betyder noget for det samfund, som vi er en del af, ” udtaler GlobalConnects administrerende direktør Christian Holm Christensen om investeringen i det nye tiltag og fortsætter: ”som en virksomhed med samfundssind ligger det os ikke fjernt at bidrage med selv små justeringer, der kan have en positiv påvirkning på vores omgivelser. Det er ikke alt man selv er herre over, som f.eks. afgiftsreglernes udformning, men med investeringer i ny teknologi som denne, så er det kun os selv, der står i vejen for fremskridtet. Og det ønsker vi ikke at gøre hos GlobalConnect. Det ville være en drøm, der går i opfyldelse, hvis vi kunne have en energiudnyttelse på 100 %. Jeg ved godt det lyder blåøjet, men man har jo lov at drømme. Men for nu nøjes vi altså med de 99 %. ”

 

Stordrift er også en fordel for miljøet

”Det kan være svært at forsvare en investering i ny teknologi, hvis man driver sit eget datacenter i virksomheden. Her kan være mange steder, der giver mere mening at investere i, set ud fra både forretningsmæssige og miljøvenlige perspektiver. Men når man beskæftiger sig med stordrift af datacentre, som GlobalConnect gør, så åbner der sig nogle fantastiske muligheder for at være en del af den grønne omstilling uden at skulle gå på kompromis med forretningens økonomi i øvrigt, ” slutter Tore Heide Villund af.


Vurder indlæg:


Handler om: Datacenter, Serverrum


GlobalConnect A/S

Skrevet af GlobalConnect A/S

GlobalConnect er Danmarks førende udbyder af fibernet, datacentre og cloud-løsninger. Virksomheden dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et 15.000 km langt netværk af optisk fiber og 13.000 m2 datacentre. GlobalConnect er grundlagt i 1998 og har i dag mere end 280 medarbejdere og hovedkontor i Taastrup. Virksomheden havde i 2016 en omsætning på 607 mio. kr. Læs mere på www.globalconnect.dk.