It-projekterne bør gabe over mindre

[fa icon="calendar"] 27-02-17 11:53 / Skrevet af GlobalConnect A/S

De it-ansvarlige i det offentlige bør i 2017 have større fokus på mindre og mere fokuserede it-projekter og kan med fordel samarbejde mere på tværs af kommunerne.

blog-3.jpg

Andelen af store offentlige it-projekter, der af den ene eller anden grund er kørt skævt og har overskredet budgetter, har sat sine spor hos beslutningstagerne på it-området i det offentlige.
Det mener Henrik Bo Hansen, der er Strategic Technology Officer i GlobalConnect.

”Jeg tror, at markedet og sektoren er kommet til et punkt, hvor man er en lille smule træt af de her kæmpeprojekter. Man vil nok hellere se nogle mindre projekter, som så kommer i mål – måske ikke med den brede applikation, men i stedet til en mere målrettet brug,” siger han.

DOWNLOAD GRATIS E-BOG: IT-leder i det offentlige: De største muligheder og  udfordringer i 2017

For ifølge ham har der i flere år været en tendens til at forsøge at tage meget store it-løsninger i brug, som ville gabe over for meget og løse alle problemer på én gang. Det er ikke altid lykkedes lige godt, og det har påvirket de offentlige it-direktørers måde at handle og tænke på, vurderer Henrik Bo Hansen.

”Jeg tror, de fleste it-direktører og offentlige beslutningstagere rundt omkring er rigtig bange for at tage beslutninger om at sætte nye sy- stemer i drift, fordi der har været en dårlig stemning om at lave store systemer. For så bliver de forsinkede, kommer til at koste en masse penge, og så virker de i øvrigt ikke,” siger han.

Find mellemvej

I stedet for de store systemer, mener Henrik Bo Hansen i stedet, at de it-ansvarlige efterspørger mere enkle løsninger.

”De søger en mellemvej, hvor de kan få løst nogle af de her opgaver og problemer, men de kan få gjort det på en kortere tidshorisont og måske også mere enkelt. Det kræver rigtig stor planlægning og et partnerskab med nogen, der forstår det her koncept,” siger Henrik Bo Hansen.

Det handler om at dele projekterne op i mindre bidder.

"Det handler om at være nysgerrig og prøve nogle alternative måder at gøre tingene på. Hvorfor skal vi blive ved med at gøre det, som vi åbenlyst ved ikke virker?”
Henrik Bo Hansen, Strategic Technology Officer Zibra A/S og GlobalConnect A/S

”Det er der sikkert nogen, der vil sige, at man ikke kan det på kæmpestore offentlige it-projekter. Men man kan jo prøve! Det handler om at være nysgerrig og prøve nogle alternative måder at gøre tingene på. Hvorfor skal vi blive ved med at gøre det, som vi åbenlyst ved ikke virker?” siger Henrik Bo Hansen, der hos GlobalConnect gør sit for at rådgive aktørerne til at starte med mindre løsninger.

”Vi prøver at bryde det ned og sige, at nu starter vi med at fikse en mindre ting, og så kan man bygge videre på det. Vi prøver at gå lidt den anden vej.”

Samarbejd på tværs

I sit job ser Henrik Bo Hansen mange kommuner rundt omkring i landet, som har gode og smarte idéer til it-løsninger. Men de gode idéer bliver ikke altid delt med andre.

”Nogle gange er der kommuner, som er ret fremme i skoene og har fundet på en smart idé, men nabokommunen er ligesom ikke kommet til det punkt endnu. Det er engang imellem lidt syret at se,” siger han.

Derfor opfordrer han til, at kommuner, regioner og andre offentlige instanser gør endnu mere brug af hinanden og ikke er bange for at give og modtage idéer fra andre.

”Vær ikke bange for at samarbjde. Der er måske nogen, der har løst det her på en smartere måde. De skal være lidt mere nysgerrige. Det går så hurtigt derude nu med udviklingen, så hvis man ikke orienterer sig og prøver at gå andre græsgange, end man plejer, så finder man måske aldrig ud af, at der er en smartere metode til at komme i mål med det her,” siger Henrik Bo Hansen.”

Blå bog

Henrik Bo Hansen er Strategic Technology Officer i Zibra A/S og GlobalConnect A/S, og han har i mange år haft fokus på internettet og sikkerhed i sit arbejde. 

New Call-to-action


Vurder indlæg:


Handler om: Offentlig it


GlobalConnect A/S

Skrevet af GlobalConnect A/S

GlobalConnect er Danmarks førende udbyder af fibernet, datacentre og cloud-løsninger. Virksomheden dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et 15.000 km langt netværk af optisk fiber og 13.000 m2 datacentre. GlobalConnect er grundlagt i 1998 og har i dag mere end 280 medarbejdere og hovedkontor i Taastrup. Virksomheden havde i 2016 en omsætning på 607 mio. kr. Læs mere på www.globalconnect.dk.