Skynd dig langsomt: Digitalisering er et strategisk valg

[fa icon="calendar"] 22-08-17 13:01 / Skrevet af GlobalConnect A/S

tik_tak_ur.gif

Danske opfindere har udviklet en elmotorcykel, der er så kraftig, at den laver et backflip, hvis man giver den fuld gas. Opfindelsen hører til en anden branche, men er alligevel et godt billede på de kræfter, der lurer i digital nytænkning.

Kaster man sig ud i at digitalisere uden omtanke, så kan det ende med at give bagslag. Det er der noget, som tyder på allerede er ved at ske i blandt andet det offentlige. Her er den hastige digitalisering med til at udfordre retssikkerheden og selve demokratiet, advarer en forsker i denne udgave af Insight.

Digitale initiativer bliver søsat i stadig højere tempo med løfter om disruption, der ofte udebliver. Alt imens går bølgerne højt blandt befolkningen i diskussionen om at sikre privatlivet i en datadrevet økonomi, mens EU er på vej med den største stramning af reglerne på persondata-området historisk set.

Det tvinger virksomheder og offentlige organisationer til at tænke sig om en ekstra gang, før de sætter yderligere strøm til gamle processer.

Der hviler et større pres end nogensinde på ledelserne rundt om i landet for at tage affære og vise, at de tager digitaliseringen seriøst. Derfor er det netop nu også et kritisk tidspunkt at stoppe op og udvise omtanke.

For, som du kan læse flere eksempler på over de næste sider, så er der en afgørende forskel på dem, der får succes og dem, som hovedløst trykker speederen i bund. De dygtigste ledere i store virksomheder og det offentlige har formået at bruge digital innovation som et strategisk værktøj frem for et hurtigt fix.

Digital innovation handler ikke blot om at samle en flok entreprenante medarbejdere i et team, der arbejder agilt. For hvad nytte er en god idé, hvis den ikke kan løftes ind i resten af organisationen?

Denne udfordring har Danske Bank fundet en særlig løsning på i sin atypiske innovationsafdeling MobileLife.

Dette og meget mere kan du læse om i seneste udgave af magasinet Insight, som du kan hente lige her. Vi håber, de kan være med til at udfordre og berige dit syn på vores digitale fremtid.

God læselyst.


Vurder indlæg:


Handler om: Digitalisering


GlobalConnect A/S

Skrevet af GlobalConnect A/S

GlobalConnect er Danmarks førende udbyder af fibernet, datacentre og cloud-løsninger. Virksomheden dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et 15.000 km langt netværk af optisk fiber og 13.000 m2 datacentre. GlobalConnect er grundlagt i 1998 og har i dag mere end 280 medarbejdere og hovedkontor i Taastrup. Virksomheden havde i 2016 en omsætning på 607 mio. kr. Læs mere på www.globalconnect.dk.