6 afgørende elementer i din it-strategi

[fa icon="calendar"] 25-07-16 10:51 / Skrevet af GlobalConnect A/S

 hvad_skal_en_it_strategi_indeholde.jpg

Disse konkrete elementer må og skal du omkring, når du kaster dig over arbejdet med din it-strategi.

Når vi nu til dags bliver i tvivl om noget, tyer vi ganske ofte til vores allestedsnærværende bedste allierede, Google. Vi spørger, hvor det nærmeste posthus ligger. Vi undersøger, hvilken feriedestination der er bedst for børnefamilien. Vi finder fif til, hvad vi skal sige, næste gang chefen spørger ind til tidens tendenser og mest populære teorier.

Men desværre kommer den betroede ven ikke altid med entydige svar, som kan copy pastes direkte fra skærmen og ind i hverdagens samtaler. 

Skriver man f.eks. ‘it-strategi’ i søgefeltet, får man et samsurium af flere hundrede tusinde resultater, som tilsammen byder på næsten lige så mange forskellige definitioner af, hvad en it-strategi egentlig er, og hvad den skal indeholde.

Og hvilken en er det lige, der er den mest rigtige? Altså den man vælger at gå med.

For at mindske forvirringen ser vi i dette indlæg nærmere på, hvilke konkrete elementer du må og skal omkring i forbindelse med dit it-strategi arbejde (og når du har det på plads, kan du passende gå videre og læse, hvordan du får dine tanker og ideer omsat til en strategi, der giver målbare resultater).

 

1. Styresystemer

Jeres styresystemer er afgørende for, om I kan afvikle bestemte programmer, lagre data og udnytte de ressourcer, der er på jeres maskiner. Og derfor skal I, når I udarbejder it-strategi, gøre jer overvejelser om, hvilket system der er bedste egnet hos lige netop jer.

 

Et styresystem (operativsystem) er den centrale software, som ligger på jeres computere og styrer de forskellige enheder og funktioner. Det består af flere komponenter, men helt grundlæggende altid kernen, som bl.a. kontrollerer hukommelse (ram), drivere og sub-systemer, som gør det muligt for computeren at kommunikere med forskellige hardware, f.eks. en printer, og shellen, som er det program, brugeren anvender til at kommunikere med systemet – altså den grafisk brugerflade, som brugeren navigerer fra (på PC f.eks. Windows 10 og på MAC f.eks. OS X El Capitan).

 

2. Softwarearkitektur

Med en defineret softwarearkitektur kan alle i virksomheden gå tilbage og danne sig en forståelse af, hvordan virksomhedens software fungerer og hvorfor.

Hvis definitionen ikke er på plads, kan de personer, der ikke har været tæt inde omkring beslutningerne i strategien, meget hurtigt få den opfattelse, at beslutningerne om softwaren er både ustrukturerede og uovervejede – og får de den, kan du være ret sikker på, at din it-strategi meget hurtigt vil miste opbakning i virksomheden.

 

Softwarearkitektur definerer den grundlæggende organisering af jeres system, dets komponenter, deres relation til hinanden, til det omgivende miljø og til virksomhedens fastlagte principper for design og udvikling.

Softwarearkitekturen er altså ikke bare én ting, men i stedet en samlet beskrivelse af flere elementer, som fastlægger både, hvorfor I har valgt specifikke systemer (det kan f.eks. være afgjort af brugervenlighed, økonomi eller teknologiske begrænsninger), hvordan systemerne relaterer til hinanden og spiller sammen, og hvordan de passer ind i virksomhedens overordnede strukturer og planer.

 

3. Hardware

Kort sagt: De hårde dele. Altså tastatur, skærm, printer, grafikkort, ledninger, kabinet og lignende. Overvej, hvad I har, om I mangler noget, og om det valgte kan samarbejde med det udvalgte software. 

 

4. Sikkerhed

I takt med at cyberkriminalitet bliver mere og mere avanceret, bliver virksomheder også nødt til at avancere deres it-sikkerhedssystemer. Når I kaster jer over it-strategien, er I derfor også nødsagede til at overveje, hvilket sikkerhedsniveau jeres it-systemer skal have.

Vurder jeres risici, og invester derefter.

Sikkerheden skal være på et niveau, så det kun er de tiltænkte personer, der kan få adgang til data. Arbejder I f.eks. med personfølsom data, er det en god idé at investere i det helt store virtuelle hegn, det mest højrøstede alarmsystemet og den bedste overvågning.

 

5. Netværksforbindelse

Er jeres virksomhed klar til fremtidens dataforbrug? Eller vil jeres nuværende løsning være forældet om et år?

Overvej hvilken hastighed I har brug for, og hvor meget behovet vil udvikle sig i fremtiden. På den måde undgår I at spilde både tid og ressourcer på udfordringen, når jeres virksomhed om et år eller to har overhalet jeres forbindelse.

Samtidig bør I overveje, hvor lang tid kan I tåle at være nede. Er jeres forretning afhængig af forbindelsen, bør i overveje en redundans-løsning, så I er maksimalt sikret, hvis der opstår nedbrud.

 

Redundans er en form for backup, hvor funktioner eller komponenter er duplikeret. Går din 100 Mbit/s netværksløsning ned, skifter du med en redundans-løsning automatisk til en anden 100 Mbits/s løsning, så du ikke mærker nedbruddet.

 

6. Team 

Sidst, men på trods af teknologi-fokusset absolut ikke mindst, skal I overveje, om I har de rette folk i virksomheden. Altså om I har et team, der kan klare it-opgaven, eller om I har brug for ekstern hjælp. Det kan f.eks. være hjælp til implementering, oplæring, overvågning af systemerne eller løbende support.


Vurder indlæg:


Handler om: It-strategi


GlobalConnect A/S

Skrevet af GlobalConnect A/S

GlobalConnect er Danmarks førende udbyder af fibernet, datacentre og cloud-løsninger. Virksomheden dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et 15.000 km langt netværk af optisk fiber og 13.000 m2 datacentre. GlobalConnect er grundlagt i 1998 og har i dag mere end 280 medarbejdere og hovedkontor i Taastrup. Virksomheden havde i 2016 en omsætning på 607 mio. kr. Læs mere på www.globalconnect.dk.